Giardia Antigen Rapid Test sæt

Giardia Antigen Rapid Test sæt

Du skal være logget ind for at kunne lave bestillinger

Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: 995010
Vægt: 0,1 kg.
Lagerstatus: På lager

 

Giardia Antigen Rapid test er en billig og hurtig test for at se om din hund eller kat har Giardia. Ved et positivt resultat skal du søge dyrlæge og få udskrevet medicin til dyret og så følge anvisningerne omkring rengøring og forholdsregler mod denne ekstreme smitsomme sygdom.

Giardia:

Det er en encellet parasit ved navn Giardia lamblia. Den er større end bakterier, men kan ikke ses med det blotte øje. Den findes i 2 tilstande: en aktiv form (trofozoit) og i en hvileform som cyste.

Den smitter for det meste gennem inficeret fæces, men kan også smitte gennem vand der er forurenet af parasitten. I cysteformen kan den overleve i miljøet i op til 6 måneder.

Hunde kan resmitte sig selv, idet cysten kan opholde sig i pelsen omkring anus, hvorfor vask af området efter hver afføring er særdeles vigtig.

Behandling kan foregå med 2 midler: Fenbendazol 1 gang daglig i 5 dage, og flere dyrlæger anbefaler en ny behandling igen efter 14 dage.

Metronidazol bruges også, men er ikke så effektiv og der kan være bivirkninger i form af nedsat appetit, opkast og adfærdsændringer.

Ved gentagne resmitninger kan tyndtarmen tage skade, og ødelægge dele af tarmen så optageligheden kan ændres for resten af livet, og helt specifikke fodringsplaner kan være nødvendige, dels for at opnå tilstrækkelig optagelighed af næringsstofferne, men også for at sikre en stabil afføring.

Rengøring og desinfektion er altafgørende og vask af både hund og hjem skal foretages med et middel ved navn Virkon S. Det opløses i vand og hunden vaskes efter hver afføring.

Hele hjemmet skal ligeledes vaskes daglig i Virkon S - det gælder alle gulve, tæpper og møbler som hunden kommer i samt alle bord- og stoleben.

Ligeledes skal hele hjemmet damprenses med en maskine der afgiver damp på ikke under 130 grader.

Dette skal ligeledes gøres hver dag, og behandlingen må ikke være på under 3 uger..

Giardia er særdeles smitsom, og det er vigtigt for hundens prognose at man tager rengøring og desinfektion meget alvorligt.

Hunden må under ingen omstændigheder være sammen med andre hunde i perioden, og enhver afføring skal samles fuldstændig op og destrueres. Vask afføringsstedet med Virkon S.

Giardia kommer i de fleste tilfælde med hunde fra Østeuropa, og har du den mindste mistanke ved f.eks. tynd mave, skal du øjeblikkeligt få samlet 3 afførings prøver, som du afleverer hos din dyrlæge, der i et mikroskop kan afgøre om den er smittet.

Alternativt kan du bruge denne test, hvor du selv kan teste om hunden eller katten har giardia med 98,8 % sikkerhed. Får du er et positivt svar fra prøven skal du til dyrlæge efter medicin.

Får du et negativt svar er det ret sikkert at hunden eller katten ikke er smittet.

Kunder der har købt dette produkt har også købt